Det oplukkende rum

Rebeccas iaggtagelser:  30 minutter i Nordbyen

Klokken er 10.15 torsdag og jeg bevæger mig fra bysekretariatet i Nordbyen ud i området. Jeg går på en buet sti, der fører mig gennem et stort grønt område. I området ligger boligblokkene i gule og grønne neddæmpede farver. Solen skinner og græsset er grønt og velplejet. Jeg går under jernbuer, hvor planter er begyndt at slynge sig op ad og passerer flere stenskulpturer. Her er stille og jeg mærker at roen sænker sig endnu mere over mig, da jeg opdager at det eneste jeg kan høre er naturlyde. Blæsten i de store træer og en krage der giver lyd. Jeg ser en stor fodboldbane, flere legepladser og en basketballbane i området, hvor der også ligger en børnehave/vuggestue. Legepladsen og boldbanerne er tomme, men jeg kan høre enkelte børn i leg bag det grønne ved institutionen.
Boligblokkene er i tre etager og der er flere nedrullede gardiner ind på altanerne og i værelserne. Nogle steder er der hængt lagener og tæpper op i forskellige farver, andre steder er der puffede, sløjfelignende, guldbroderede og næsten majestætiske gardiner for. Legetøj i vindueskarmene, orkidéer, og enkelte mennesker kan jeg se bevæge sig lidt rundt bag vinduerne. Én hænger vasketøj op på den lukkede altan med rolige hænder. En wallsticker med bogstaverne "LOVE" efterfulgt af et stort rødt hjerte i et rum i stueetagen. Jeg smiler og bliver varm af glæde.
Først møder jeg ingen mennesker. Bare denne ro og vinden der blæser. Så kommer to kvinder snakkende ud af en bygning og sætter sig ind i en bil. Deres hud er chokoladebrun og håret er mørkt og sat op i en løs knold eller i hestehale. De er måske i 40'erne. Lige efter ser jeg en tilsløret kvinde med lysgylden hudfarve gå forbi på stien længere fremme. Hun har intet overtøj på, så jeg kan se en lyserød, blomstret kjolelignende overdel mod de sorte bukser og tørklæde. Hun bærer på en sølvskinnende skål og går over mod en anden bygning.
På den anden side af boldbanen går en lys, høj og slank mand klædt i brune, neutrale nuancer temmelig foroverbøjet. Han bærer på en indkøbspose, der er tom eller kun med en smule i bunden. Pludselig bukker han sig ned, samler noget op i farten og kigger på det mens han går videre.
Kort efter kommer den førnævnte tilslørede kvinde gående tilbage i modsatte retning. Hun har tomme hænder og smiler til mig.
Tre kvinder med klapvogn og flere mindre børn, som de holder i hånden bevæger sig langsomt hen mod institutionen. Over halvdelen af børnene er af anden etnisk baggrund.
En stor, overvægtig kvinde med brun hud og tørklæde om håret går langsomt, næsten vuggende gennem stien med store, tætpakkede indkøbsposer fra Fakta. Butikken ligger nogle minutters gang herfra ved siden af genbrugsbutikken.

Observationer i Nordbyen

af Michelle

Solens solstråler varmer, mens jeg går langs stien. Jeg ser store græsarealer. Jeg hører fugle der kvidre, mærker en stilhed der beroliger mig imens jeg ser, hvordan bladene falder af træerne.

Jeg står stille og lytter. Ingen stemmer, bar vinden og fuglene.
Jeg går lidt igen langs stien, som deler sig ud på to. Foran mig ser jeg skulpturer stå. Jeg vælger at gå til venstre mod en boldbane.  Alt ser så velplejet ud.
Jeg sætter mig ned på en bænk og kigger rundt. Lytter. Jeg ser en mand, der går med en plasticpose. Han går målrettet væk. Pludselig hører jeg nogen børn lege. Jeg ser, at børnene leger på børnegårdens legeplads. Efter lidt tid går jeg over mod legepladsen. Da jeg kommer derover, går jeg forbi deres hegn. Står stille og lytter. Jeg dukker mig lidt. Jeg hører børnene snakke sammen. De snakker om at kaffe kun er for voksne. Jeg står et stykke tid og lytter på børnene. Da jeg igen går, kommer der 5 børn og 3 voksne gående forbi. Jeg smiler og får en smilende blik tilbage.  Jeg går mod et højhus, hvor jeg lægger mærke til, at der står et fuglehus med bøger læggende i. I stedet for fuglemad. Der står et skilt med teksten: Nordbyens bøger. Tag en bog, læs og bliv en del rigere- eller giv den væk til en anden.

Observationer i Nordbyen

af Anja Elgaard

Det er en blæsende, men solrig onsdag formiddag. Jeg går rundt i kvarteret og ser mig omkring. Da jeg kommer forbi en legeplads, som ser helt ny opstillet ud, og som ligger imellem en masse grå betonblokke med et slidt blå træværk som rækværk, bliver jeg inspireret og sætter mig på en gammel brun træbænk for at observere. Først er der helt tomt, den grønne vippekrokodille er uberørt og gangstativet i metal har ingen legende børn på sig. Efter lidt tid kommer der et gammelt ægtepar gående forbi – i det kvarter jeg sidder der, er det de eneste mennesker jeg ser.

Imens jeg observerer legepladsen, ser jeg mig også omkring på de grå betonblokke. Udover det blå rækværk, er der også en masse farvestrålende vasketøj, som hænger til tørre alle steder, paraboler det stikker ud alle steder og lagner som gardiner og ellers er det tomt og stille omkring den ellers så flotte og prægtige nye legeplads, som ellers indbyder til en masse sjov, motion og leg.

Observationer i nordbyen

af Jesper C. Hundborg

Jeg stiger ud af bilen, foran tårner mig det ny renoverede etagebyggeri op. Det står opført i rødt, i kontrast til de omkring liggende blokke i hvidt. Hver bolig blok har sit eget særpræg i kraft af hver deres farve. Vasketøj hænger i opgangene på de fleste etager. Foran opgangene står der masser af børnecykler. Vejene er forholdsvis øde, en gang imellem kører en bil hurtigt forbi og forsvinder om hjørnet.

På Garnisionsvej møder jeg en ældre mand med ”russer” hue, stok og rollator, Han kigger kort op på os, og tøffer videre i langsomt tempo, forbi den lille oase af kolonihaver. Vi går rundt om hjørnet, hvor vi bag et meget højt fængsels lignende hegn opdager der ligger en børnehave. Vi har gået vores planlagte runde, og aftaler vi går tilbage til bilen som er parkeret foran beboerhuset. Foran beboer huset kommer en mand ud i et gammelt gråt joggingsæt og klip klapper. I hænderne har han en kop kaffe og en bil nøgle han bruger til at åbne døren i førersiden på en gammel Toyota hvor solen har afbleget bilens ellers mørkeblå farve.

Observationer i Nordbyen

af Yasmin

Det er torsdag formiddag, og jeg befinder mig oppe i Nordbyen i Randers.
Solen skinner og himlen er blå. Trods det, føler jeg alligevel en kraftig kulde passere mig, da det er en kold efterårsdag.
Jeg bevæger mig rundt i Nordbyens grønne område, og slentrer ad lange, snoede stier. Jeg får hurtigt øje på en mindre børnehave, som tilsyneladende er ved at gå i forfald. Et gråligt, gammelt hegn omkredser børnehaven. På hegnet observerer jeg, at der hænger gamle træplader, som engang er blevet malet – formegentlig af børn fra institutionen. Murene er slidte og blandt fliserne er der gammelt og nyt ukrudt. Jeg slentrer videre ad stien med et lille undrende smil på læberne, idet jeg kommer til at tænke på børnene fra børnehaven, som var fuldstændig forfaldet, grå og på en eller anden måde også øde. På modsatte side af stien, overfor børnehaven, ser jeg det smukkeste store grønne område med en ny, fin legeplads. Rundt om den store legeplads, er der placeret store, firkantede, kolde boligblokke. Trods det smukke syn af en ny og fin legeplads med fine grønne omgivelser, ser jeg ikke ét eneste menneske på pladsen – eller i det hele taget i hele området. På min tur videre gennem Nordbyen strejfer tanken mig, om det skyldes tidspunktet på dagen, eller om det generelt bare er sådan i Nordbyen.

Observationer i Nordbyen

af Tina

Vores gruppe opgave i dag går ud på at gå ud i verden med et åbent sind, få øje på noget nyt. At åbne øjnene og se vante ting på en ny måde.

Vi kører op til det område hvor vores arena finder sted for at observere kvateret. Se på det samfund der er der og finde noget, der rørte os ud over det sædvanelige. Vi kører rundt i kvateret og ser forskellige mennesker. Der er faktisk meget menneske tomt. Vi ser de triste bolig blokke og det noget nedslidt kvater med enkelte nye tiltag. Det virker ikke gennemført.

Solen skinner i dag og der dufter af efterår. Vejene er våde efter regnvejr og det er lidt blæsende. Nedfaldende blade blæser hen ad vejen.

Vi kører langsomt op mod et lyskryds og på cykelstien ved siden af os passere 2 ældre damer. Jeg vil gætte på de er mellem 60-65 år. De har lyst gråt går og er rynket i ansigtet.

Da vi er drejet rundt om hjørnet vender jeg mig og kigger efter dem. De gjore et indtryk.

De 2 ældre damer kommer løbende. De er meget bemærkelsesværdige og iøjnfaldende da de begge er i korte shorts og løbe toppe i en pink farve.

Man kan se de snakker sammen og smiler til hinanden. De løber i et stille og roligt tempo.

Tankerne flyder ind i mit hoved om 2 friske ældre damer der gør noget for sig selv og fælles skabet. Jeg smiler for mig selv og bliver glad.

Observationer i Nordbyen

af Martin Hansen

Klokken er 10.55  og jeg stiger ud af bilen og er omgivet af boligblokke. Det er et meget gammelt kvarter med gamle bygninger og der er dødt i gaderne. Jeg går rundt om hjørnet og ser en ældre mand som trodser vejret og vinden og er ude og løbe en tur. Der er godt fart på og han er iført et joggingsæt. Folk fra boligblokkene kigger ud fra deres vindue imens de hænger deres tøj op i vinduet. Manden løber forbi en kolonihave hvor der står en kvinde og ordner haven. Det er næsten ikke til at se kvinden for alt det ukrudt og grønt. På vejen tilbage mod bilen ser jeg en børnehave som er meget indelukket og minder faktisk mere om et fængsel end en børnehave. Der er nogle små kighuller hvor man kan se ind af og fornemme børnehave da der står gokarts og barnevogne. I børnehaven er der dødt og helt stille. Der er ikke skyggen af børn eller mennesker og stemningen er derefter. Jeg sætter mig ind i min bil og tænker lidt over hvad jeg lige har set hvorefter jeg starter bilen og kører væk derfra. Gaderne skriger efter mennesker med intet svar kommer der tilbage.     

Observationer i Nordbyen
af Dina

Jeg hører bladene blæse i vinden og himlen er blå. Der er små, næsten gennemsigtige skyr som bevæger sig hen over himlen. Græsset bevæger sig rundt i alle mulige retninger og træets blade flyver. En lille blå cykel står i et cykelstativ, og en sort knallert holder bagved.

Der er en dør som smækker. Der kommer en kvinde hen imod mig. Jeg kan kun se hendes ansigt, da resten af hovedet er dækket af et tørklæde. Hun går forbi mig, og lige da hun er foran mig, kigger vi på hinanden og hun smiler og siger hej. Jeg smiler til hende og siger hej. Hun kigger væk igen imens hun går videre. Hun bærer en skål i sin hånd. Husene omkring mig er grønne og gule. Fodboldnettet sidder ikke fast på stativet og jeg kan se jorden i det grønne græs. Kvinden går forbi mig igen, men er længere væk denne gang. Hun har ingen skål i hånden og går hen til det hus hun kom ud af. Hun går ind og døren smækker.

Undringsspørgsmål

Vi har valgt at arbejde videre med observationerne i Nordbyen, der er gjort af Tina. 
Vores undringsspørgsmål er:
Hvad er et godt motionsliv?

• Langsigtede, kortsigtede mål
• Individuelt fra person til person
• Regenmæssigt
• Fællesskab
• Livskvalitet
• Motivation
• Tidlig indsats (primært hos børnehavebørn)
• Forebyggelse
• Sundhed
• Forandring

Disharmoni(er)

• Sponsorater fra lokale virksomheder
• Økonomi
• Er én af grundene til, at forening "Nordbyens Motion" ikke fungerer optimalt
• Kontingentet hæves kontinuerligt, år for år
• Flere hold

Vores længsel:

• Dialog med brugerne og bysekreteriatet 
• Det, som borgerne gerne vil have
• At komme helt tæt på brugerne
• Fællesskab - mulighederne i fællesskabet
• Foreningen er ikke helt klar over, hvad brugerne ønsker
• Mangel på samarbejde/dialog mellem brugere, forening (frivillige, personale, køkkenet, sponsoratorer osv.)! 

Den røde skrift indikerer, at det er dette vi har valgt at arbejde videre med gennem forløbet!